Virksomhedsbesøg hos Absolute Horses

Foreningens PR-udvalg har lavet et nyt, spændende arrangement:

VIRKSOMHEDSBESØG HOS ABSOLUTE HORSES

Tirsdag den 19. september 2023 byder DR-IF sine medlemmer til en super spændende eftermiddag hos Absolute Horses ved Christian og Andreas Schou.

De vil fortælle lidt om virksomhedsstrukturen, hvilke prioriteringer de har gjort, balancen mellem ambition, passion og økonomi, selektion og uddannelse af ungheste, management af deres topheste og meget, meget mere.

Endvidere søger vi tre DR-IF medlemmer, der har lyst til at fremvise deres 4 års springhest ved arrangementet. Så vil Christian og Andreas komme med deres syn på hver enkelt hests svage og stærke sider, og hvilke af disse der kan forbedres.

Vi mødes hos Absolute Horses, Tågerupvej 32, 6560 Sommersted kl. 12:00 til en sandwich og noget at drikke.

Kl. 13:00 og et par timer frem vil Christian og Andreas lave et oplæg, samt vise rundt på stedet. Vi slutter i hallen med 4 års hestene.

Arrangementet koster 200 kr. og tilmelding sker via MobilePay 631313

Sidste frist er fredag den 15. september.

Har du lyst til at fremvise din 4 års til arrangementet, kan du sende en mail eller kontakte Mette Svare Ehlers på 25390448.